Hypnose

Kombinationen af terapi og hypnose kan på både det bevidste og det ubevidste plan give dig en dybere forståelse af dig selv. Hypnose er en tilstand af meget koncentreret opmærksomhed, hvor der skabes mulighed for at arbejde med livstemaer eller livsområder hvor du ønsker en forandring.

Den hypnotiske tilstand er med til at give adgang til ubevidste ressourcer og ukendte kreative sider af dig selv. Du vil ofte få mulighed for at ændre dit selvbillede, og dine forestillinger om dig selv vil ofte blive vendt i en mere positiv og konstruktiv retning.

Hypnose kan typisk anvendes til: Angst- og fobi tilstande Selvværdsproblematik Søvnforstyrrelser Rygestop Spiseproblematik Det er ikke alle problematikker som egner sig til hypnose. I nogle tilfælde kan det være relevant at arbejde med anden metode før hypnose kan tages i anvendelse. Dette vil altid være op til min faglige vurdering som selvfølgelig foretages i samarbejde med dig. Jeg er certificeret i hypnose. Jeg er medlem af psykologfagligt selskab for klinisk hypnose, hvor jeg deltager i kurser og kvalificerer mig yderligere gennem supervision og faglig sparring.