MediYoga

Medicinsk Yoga er udviklet gennem forskning i samarbejde med sundhedsvæsenet i Sverige, primært på Karolinska Instituttet. Gennem undersøgelser, forskning og erfaring er det blevet klarlagt hvilke øvelser, som hjælper for forskellige sygdomme og lidelser, både fysisk og mentalt.

MediYoga anvendes ofte som en supplerende metode inden for terapi og rehabilitering, og mange mennesker fortæller, at de har oplevet, at deres fysiske, mentale og følelsesmæssige lidelser mindskes, og at de har færre symptomer

I MediYoga er den grundlæggende tanke, at krop, sind og følelser hænger sammen. Udøvelse af yoga påvirker kroppen og dens indre organer på mange forskellige måder. Det skaber bl.a. fleksible og stærke muskler, påvirker fordøjelsen og hormonbalancen, giver et stærkere og mere robust nervesystem og forbedrer søvnvanerne.

MediYoga består af åndedrætsøvelser, simple fysiske øvelser, afslapning og meditation. Øvelserne kan udføres siddende på gulvet, på en stol, liggende eller stående. Yogaøvelserne, som gøres stille og på kontrolleret vis, er designet til at reducere stress og angst, udvikle fysisk fleksibilitet, skabe mental afslapning og give større indsigt.

Jeg er certificeret MediYoga instruktør og afholder meditations- og yogaklasser hvor MediYoga indgår som faste øvelser.

Kontakt mig for at høre til aktuelle kurser eller kom med på min mailliste så du automatisk får besked om afholdelse af kurser og events.