Yin- og restorativ yoga

Yoga

Som psykolog søger jeg mange forskellige tilgange til at kunne støtte op om livskvaliteten for det enkelte menneske. Yoga er en af dem.

Yin Yoga

Yin yoga er en stille, langsom og meditativ yoga form, hvor hver stilling typisk holdes i 3-5 minutter. Når du laver yin yoga slapper du af i musklerne, strækker kroppens led og bindevæv, mens tankerne lægger sig mere og mere til ro. Dit åndedræt bliver langsommere og dit nervesystem påvirkes, så du opnår en dyb afspænding af både krop og sind.

Restorativ yoga

Den restorative yogas formål er at støtte udøveren til en så dyb afspændt tilstand som muligt. I den restorative yogastilling ligger du helt passivt og bliver holdt og støttet i stillingen af puder, tæpper og yogablokke. Når du ligger i denne passive, understøttede restorative stilling giver du din krop optimale betingelser for at give slip og slappe af – og sindet følger med. Hvis du vil vide mere om restorativ yoga, kan du læse mit blogindlæg.

Begge yogaforme er meget stressforebyggende- og reducerende og de bidrager til at skabe øget velvære både psykisk og fysisk.

Jeg er certificeret yin yoga instruktør. Jeg holder meget af at skabe yogaklasser som er tilrettelagt og tænkt i en helhed som handler om tema, rum, årstid, musik og stemningen mellem dig og mig – og i dig.

Jeg har et dejligt lokale på klinikken til yoga og mindfulness som er indrettet med henblik på at understøtte de processer som katalyseres af mindfulness og yoga.

Kontakt mig for at høre til aktuelle kurser, eller kom med på min mailliste så du får besked om kurser og arrangementer.