Ja! Studier i England har for eksempel vist at patienters indlæggelsestid på hospitaler forkortes målbart, hvis de har adgang til kunst og kultur. Anden forskning har vist at galdestens opererede patienter som har udsigt over grønne områder kommer sig hurtigere – og dermed kan udskrives hurtigere. Ligesom der er evidens for at musikterapi kan mindske behovet for smertebehandling efter operationer eller hos kronikere.
I 2006 undersøgte en amerikansk forskergruppe om kunstterapi kunne forbedre den mentale sundhed hos patienter med brystkræft. Forskerne udsatte en patientgruppe på 20 kvinder for kunstterapi, mens en tilsvarende kontrolgruppe ikke fik kunstterapi. Kvinderne i kunstterapiforløbet oplevede større psykisk velvære og flere positive følelser.
Med hjernescanninger er det blevet muligt at måle mere nøjagtigt på hvordan kunst eller musik påvirker vores hjerner. Gennem scanninger kan du kortlægge hjerneaktivitet knyttet til tænkning og følelser. Så i et forsøg fra 2011 blev en gruppe på 21 forsøgspersoner bedt om at vurdere forskellige malerier og musikstykker som ’grimme’ ’neutrale’ eller ’smukke’ – på en skala fra 1 til 9. Scanningsresultaterne viste at de malerier og musikstykker som ansås for ’smukke’ aktiverede områder som er relateret til hjernens belønningssystemer (orbitofrontale cortex). Dette tyder på at kunst som opfattes som ’smukt’ skaber menneskeligt velvære og glæde.
Gennem blodprøver kan man måle på kroppens kortisol niveau, hvilket har sammenhæng med stress. I et studie fra 2011 undersøgte en gruppe japanske forskere virkningerne af kreative kunstaktiviteter for personer med stress. Forsøgspersonerne deltog her i tre forskellige aktiviteter klaverspil, keramik og kalligrafi, samt en fjerde kontrolaktivitet, hvor de skulle forholde sig tavse. Forsøgspersonernes kortisol niveau faldt betydeligt ved alle tre kreative aktiviteter, hvorimod det ikke faldt under kontrolaktiviteten.
Det er også blevet undersøgt hvordan naturen genoplader vores kognitive batterier. Et studie fra 2008 undersøger hvordan forsøgsdeltagere klarer sig i koncentrationskrævende opgaver efter en gåtur i naturen. Resultaterne fra dette sammenlignes med hvordan de klarer tilsvarende opgaver efter en gåtur på en travl gade.
Forsøget viste, at de deltagere der havde været på gåtur i naturen, klarede sig langt bedre end de, der havde været på gåtur i byen. Forskerne bag undersøgelsen mener at gåturen i byen er krævende for vores opmærksomhedsressourcer. Vi skal blandt andet holde øje med trafikken, forholde os til reklameskilte, støj og andre mennesker. Naturens stimuli er langt mere overskuelig og dette menes at have en restituerende effekt på vores ressourcer.
Så næste gang du overvejer hvad du skal lave, kan du jo lytte til lidt dejlig musik, gå en tur eller tage på kunstudstilling. Så er der garanteret positiv bonus til din hjerne.