Pilgrimsruter er oppe i tiden. I form af rejsetilbud, bøger, TV serier og spillefilm og ikke mindst i beretninger fra dem som rent faktisk går pilgrimsruterne.
Jeg taler ofte med klienter som måske er ramt af stress, eksistentiel livskrise, sorg, eller tab på anden vis, som udtrykker drømme om at vandre på en længere tur. Det er tydeligt at der er et bagvedliggende ønske som handler om både at finde sig selv og opleve en dybere kvalitet af ro og indsigt.
Mennesker har altid trukket sig tilbage til naturen for at finde inspiration, heale, meditere, reflektere og samle kræfter. Naturen bærer på store gaver som kan bidrage til nydelse, glæde, eftertænksomhed, klarhed, beslutninger, og oplevelse af mening i livet.
Måske skærpes behovet for at komme ud i naturen fordi vi i vores daglige moderne samfund modtager en stadig strøm af informationer som konkurrerer om vores opmærksomhed, samtidig med at vi får stadig flere valgmuligheder, og områder vi skal tage stilling til i vores dagligdag.
Det kan bringe os væk fra os selv, væk fra nuet og fra vores egne dybere værdier. Mange oplever derfor et voksende behov for indre ro og stilhed. Og i naturen kan du ligefrem høre stilheden.
I naturen er der ingen to-do-lister, deadlines eller sociale medier der skal passes. Naturen lægger ikke planer, den grubler ikke over fortiden og bekymrer sig ikke om fremtiden. Naturen hviler mere i en umiddelbar tilstedeværelse – den vegeterer.
At søge ud i naturen kan være et rigtig godt bud på at få mere adgang til indre ro og stilhed. Det kan være en måde hvor du bare kan ’være’ uden hele tiden at skulle ”være på”, være på vej eller være noget bestemt?
Efterhånden er der en del forskning som henviser til positive effekter af vandring i naturen. Blandt andet at vandring stimulerer områder af hjernen som reducerer følelser af bekymring, tristhed og irritation.
Forskningen viser også at kreativiteten i hjernen øges ved vandring. Forskerne har sammenlignet to grupper. En gruppe som ikke vandrede og en gruppe som vandrede 4 dage i naturen. De to grupper blev herefter testet med samme test. Testen viste at alle vandrerne fik mindst 50 % points mere end ikke-vandrerne i intellektuelle evner, hvor særligt det kreative potentiale var positivt påvirket.
Der er foretaget lignende forskning som indikerer at personer med opmærksomhedsforstyrrelser forbedrer deres opmærksomhedsevne markant ved vandring i naturen. Samt at demente tilsyneladende får færre symptomer på demens ved kontinuerlig vandring i naturen. Særligt ture gennem grønne områder og bakker, som kræver større indsats, har tilsyneladende positiv indflydelse på hukommelsen. Forskning på dette område viser samstemmende at vandring forbedrer vores koncentrationsevne og vores evne til at bevare information.
Udover at påvirke vores intellektuelle evner og stemningsniveau ser det også ud til at vandreture påvirker vores følelsesmæssige tilstand positivt, så blot 5 minutters gang påvirker vores oplevelse af glæde, lykke og medfølelse i en positiv retning. Ligesom personer der vandrer jævnligt og regelmæssigt tilsyneladende opnår mere selvtillid og selvkontrol.
Endelig viser forskningen at jo oftere mennesker besøger grønne områder og jo længere tid, de tilbringer dér, des mindre stressede er de. Naturen kan derfor spille en afgørende rolle for at forebygge stress og behandle stresstilstande.
What’s not to like? Og så er det gratis!