Ja! Studier i England har for eksempel vist at patienters indlæggelsestid på hospitaler forkortes målbart, hvis de har adgang til kunst og kultur. Anden forskning har vist at galdestens opererede patienter som har udsigt over grønne områder kommer sig hurtigere – og dermed kan udskrives hurtigere.  Ligesom der er evidens for at musikterapi kan mindske behovet for smertebehandling efter operationer eller hos kronikere.

I 2006 undersøgte en amerikansk forskergruppe om kunstterapi kunne forbedre den mentale sundhed hos patienter med brystkræft. Forskerne udsatte en patientgruppe på 20 kvinder for kunstterapi, mens en tilsvarende kontrolgruppe ikke fik kunstterapi. Kvinderne i kunstterapiforløbet oplevede større psykisk velvære og flere positive følelser.

Med hjernescanninger er det blevet muligt at måle mere nøjagtigt på hvordan kunst eller musik påvirker vores hjerner. Gennem scanninger kan du kortlægge hjerneaktivitet knyttet til tænkning og følelser. Så i et forsøg fra 2011 blev en gruppe på 21 forsøgspersoner bedt om at vurdere forskellige malerier og musikstykker som ’grimme’ ’neutrale’ eller ’smukke’ – på en skala fra 1 til 9. Scanningsresultaterne viste at de malerier og musikstykker som ansås for ’smukke’ aktiverede områder som er relateret til hjernens belønningssystemer (orbitofrontale cortex). Dette tyder på at kunst som opfattes som ’smukt’ skaber menneskeligt velvære og glæde.

Gennem blodprøver kan man måle på kroppens kortisol niveau, hvilket har sammenhæng med stress. I et studie fra 2011 undersøgte en gruppe japanske forskere virkningerne af kreative kunstaktiviteter for personer med stress. Forsøgspersonerne deltog her i tre forskellige aktiviteter klaverspil, keramik og kalligrafi, samt en fjerde kontrolaktivitet, hvor de skulle forholde sig tavse. Forsøgspersonernes kortisol niveau faldt betydeligt ved alle tre kreative  aktiviteter, hvorimod det ikke faldt under kontrolaktiviteten.

Det er også blevet undersøgt hvordan naturen genoplader vores kognitive batterier. Et studie fra 2008 undersøger hvordan forsøgsdeltagere klarer sig i koncentrationskrævende opgaver efter en gåtur i naturen. Resultaterne fra dette sammenlignes med hvordan de klarer tilsvarende opgaver efter en gåtur på en travl gade.

Forsøget viste, at de deltagere der havde været på gåtur i naturen, klarede sig langt bedre end de, der havde været på gåtur i byen. Forskerne bag undersøgelsen mener at gåturen i byen er krævende for vores opmærksomhedsressourcer. Vi skal blandt andet holde øje med trafikken, forholde os til reklameskilte, støj og andre mennesker. Naturens stimuli er langt mere overskuelig og dette menes at have en restituerende effekt på vores ressourcer.

Så næste gang du overvejer hvad du skal lave, kan du jo lytte til lidt dejlig musik, gå en tur eller tage på kunstudstilling. Så er der garanteret positiv bonus til din hjerne.

En af de største sundhedstrusler i 2020 er stress og depression, tallene fremgår af WHO’s nye sundhedsrapport. Det er selvfølgelig både tankevækkende og alarmerende at tendensen går i den retning.

Men så er det super godt at læse at der ser ud til at være en ny trend som går i retning af, at flere og flere dyrker meditation og yoga – også i erhvervslivets top. Du kan linke til artiklen i Berlingske her https://www.berlingske.dk/det-gode-liv/ro-er-blevet-det-moderne-menneskes-nye-ironman

I artiklens overskrift står der nemlig: Ro er blevet det moderne menneskes nye Ironman.

Artiklen beskriver at der i de sidste 10 år har været en trend blandt erhvervsledere for at kunne udføre en krævende Ironman eller andre former for ekstremsport. Men i de nyere tendenser markedsfører toneangivende erhvervsfolk sig i stigende grad på åndelighed, ro og vejrtrækningsøvelser. Trendeksperten Mads Arlien Søborg udtaler: ”Idealet har ændret sig, og det er ikke trendy at have en sixpack mere. Nu skal du være mentalt veltrænet.”

Så, hvor det i de seneste 10 år har givet prestige at have travl og booket kalender, er det nu udtryk for overskud at trykke på off-knappen og være på meditations retreat eller på anden måde utilgængelig.

Mads Kornerup, kreativ erhvervsleder hægtede sig på New Yorks meditationsbølge allerede i 90’erne og han siger i artiklen : ”Hvis du er stresset er der kun tre spørgsmål, du skal stille dig selv: lytter du til din vejrtrækning, kan du sidde stille, og kan du holde kæft? Kan du det så kan du meditere og hvis du kan meditere kan du finde ro.” I Mads Kornerups virksomhed er meditation og yoga et fast tilbud til medarbejderne – med mødepligt.

Flere store virksomheder herhjemme kigger i retning af meditation, når det handler om at støtte medarbejdere til stressforebyggelse, lavere sygefravær og mere ro og balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Selvom det stadig ikke er slået mere generelt igennem mener Mads Arlien Søborg ”at det bliver en mega-trend”

Så glæd dig til den dag hvor dit arbejdsmøde bliver indledt med en lille minimeditation; at der mandag morgen praktiseres Hatha yoga på kontoret og arbejdsugen afsluttes med lidt restorativ yoga.

Måske allerede i 2019 – glædelig jul og godt nytår til jer alle!

Jeg bliver ofte spurgt: ”hvad er restorativ yoga?” Jeg vil rigtig gerne besvare spørgsmålet, men oplever at det er svært helt at beskrive. Ofte er konteksten for spørgsmålet, måske heller ikke helt gearet til svaret. Konteksten kan jo være meget konkret, og vil ofte relatere sig til en forudgående forståelse af yoga – hvad er det for nogle stillinger? Hvordan er flowet? Hvor smidig bliver man? Hvor meget sveder man? Taber man sig? Hvor lang tid tager det?….

Restorativ yoga er både meget konkret og samtidig meget ukonkret.  Konkret på den måde at du bevæger dig langsomt mellem stillingerne, anvender forskellige former for materiale, såsom tæpper, yogapuder, yogablokke, sandsække og øjenpuder for at understøtte stillingerne, så du kan overgive dig til tyngdekraften og lade dig ”holde” i stillingen i lang tid. Du går efter så lidt muskelaktivitet og anstrengelse som muligt, du er passiv – du sveder ikke, og du bliver sikkert heller ikke så meget mere smidig af det – så hvad er det så, der er så fascinerende ved restorativ yoga?

Her kommer jeg så til det, som kan være svært at forklare i en kontekst som måske er mere konkret spørgende. Men jeg vil forsøge.

Restorativ yoga er først og fremmest yoga for dit nervesystem! Du ligger længe i stillingerne og bliver støttet af puder og blokke. Din underviser vil ofte være opmærksom på om du kan hjælpes til at give endnu mere slip ved at hjælpe dig med at blive støttet så godt som muligt i stillingen. Underviseren lægger måske også en blid hånd på ryggen, lænden eller skuldrene. Kroppen kan så give lidt mere slip og åndedrættets rytme kan blive langsommere. Det kan opleves som om sindet bliver vugget af skiftende refleksioner mellem tanker, følelser, sansninger og billeder. Ind i mellem i stilhed, ind i mellem til guidninger eller til helt særlige musikoplevelser.

I en restorativ yoga klasse er du i kontakt med din krop, dit åndedræt, dine følelser, din bevidsthed, dine sanser og måske en dybere erkendelse af dig selv. Der er mulighed for at sanserne kan åbne sig lidt mere op, og det kan opleves som om den distance der ellers kan være til sanseoplevelser i en travl dagligdag, pludselig bliver kortere og at dine forskellige sanseoplevelser får en anden og dybere kvalitet.

Det er en yogaform som er meget stressforebyggende og stress reducerende. I den restorative yogastilling ligger du helt passivt og bliver holdt og støttet i stillingen af puder, tæpper og yogablokke. Når du ligger i denne passive, understøttede restorative stilling giver du din krop optimale betingelser for at give slip og slappe af – og sindet følger ofte med. Dit nervesystem og dit åndedræt falder til ro. Og fordi du ligger længe i de forskellige stillinger og med ro omkring dig, får du mulighed for at mærke dig selv og dine behov i livet, på en dybere og mere erkendende måde. Du kan komme tættere på dig selv – og du vil måske opleve at det også kan bringe dig tættere på andre. Efter en restorativ yoga klasse føles sindet måske lidt mere smidigt og elastisk.

Måske har du oplevet bølger af taknemmelighed over små ting. Bølgerne er grundlæggende glæde, og kan dukke op i sindet ved synet af en smuk aftenhimmel eller en legende kattekilling. Vi kan kultivere denne glæde. Ikke ved at overdrive eller postulere bestemte følelser, men ved at lade disse små øjeblikke få lov til at fylde, når de dukker op.

Hvis du har lyst kan du i et par dage bevidst lægge mærke til de små ting, du finder glæde eller ro i. En smuk farve, en lille fugl, en dejlig smag eller en varm seng. Bemærk de fornemmelser der opstår i kroppen, og de følelser der følger med, som ofte vil være relateret til taknemmelighed. Ved at undersøge det behagelige nøjere, og ved at lade det fylde og give det plads, danner vi spor i hjernen, som disse oplevelser kan rejse igennem. Det handler ikke om at tænke positivt, men om at skabe et mere positivt sind gennem en lille daglig værdsættelse.

Ved at dvæle ved behagelige oplevelser lagrer vi dem bedre i hukommelsen og gør det lettere igen at komme til at opleve ro og glæde. Vores hjerne er udviklet til at være langt mere opmærksom på det der går galt, end på det der går godt. Den er optaget af at beskytte os og noterer derfor langt flere negative end positive oplevelser.

Hvis vi har fået et ordentlig rap over fingrene følelsesmæssigt kræver det rigtig mange positive oplevelser med et bestemt menneske eller en bestemt situation, før vi så at sige er ”nulstillet” igen.

Men vi kan altså hjælpe hjernen til også at lagre de positive oplevelser ved at opholde os ved og virkelig dvæle ved oplevelser af glæde. Jo længere jo bedre. Når vi fokuserer på glæde og lader krybdyrhjernen mærke at livet ikke kun er fare, er det lettere for os at slappe af i en utryg situation. Vi accepterer helheden og lader de små lyspunkter fylde lidt mere. Vi kan glæde os over at solen skinner, eller vi har behagelige sko på, at buschaufføren hilser, eller at der er ledige sæder ved døren.

Der er mange måder at kontakte glæden på. Vi kan finde glæde i at give til nogen som mangler. At være venlige – holde tilbage i trafikken. Vi kan også finde glæde i en velduftende kropsolie, en gåtur, et stykke smukt musik eller et varmt knus.

Du kan eventuelt støtte dit fokus på glæden ved at skrive 3 positive ting ned fra din dag – inden du skal sove.
Gennem små oplevelser af og fokus på glæde fodrer vi nervesystemet med det gode og smukke – og understøtter på den måde en positiv proces for vores nervesystem og for vores liv generelt.